Klemposer er ikke en ny emballage-form, men her i foråret har Semper lanceret emballagen til produktet Dryckis. Klemposen har desuden en spildfri tud. Emballagen er let at have med på tur, i bilen eller ved mere festlige lejligheder, når man vil give noget andet end vand til barnet. Den spildfri tud får børnene til at sutte, så drikken kan komme ud af klemposen.
Dryckis er en mild frugtdrik uden tilsat sukker. Den er beriget med C-vitamin og jern, eftersom børn har et stort behov for jern, fordi de vokser så hurtigt, mens C-vitamin forbedrer optagelsen af jern. Drikken er lavet på æblejuice og vand og findes i tre smagsvarianter: æble, mango (med mangopuré) og jordbær (med jordbærpuré).
– Vi har ønsket at skabe en god drik til at slukke tørsten, der ikke er for sød. Små børn har ikke brug for de søde drikke, men nogle gange har man måske brug for at give noget andet end vand, og her passer Dryckis perfekt, siger Sofia Lindskog, innovationschef hos Semper.