
Et gammelt ordsprog siger, at det hjælper ikke at lukke laden efter hestene er løbet ud og lidt sådan er det med IT-sikkerheden hos mange danske virksomheder.
Det viser en stor analyse fra TCS, som er ét af verdens største it-konsulenthuse.
Analysen dykker bla. ned i sikkerhedsudfordringerne i nordiske (herunder også danske), europæiske og nordamerikanske virksomheder, og resultatet er, at 29 procent af virksomhederne først prioritere sikkerheden, efter angrebet er sket.
Ét af de steder, hvor respondenterne forventer den laveste risiko for cyberangreb, er i de digitale økosystemer. Til trods for, at virksomheder har et generelt øget fokus på digitale økosystemer, som led i deres vækststrategier. Samtidig viser TCS’ undersøgelse, at kun 6 procent af Chief Risk Officers (CRO’er) og Chief Information Security Officers (CISO’er) i Norden prioriterer truslen på digitale økosystemer højt.
I den verden, som er forbundet digitalt, spiller eksterne økosystemer en vigtig rolle, for at åbne op for nye markeder, produkter og services. Det er derfor vigtigt, ikke at ignorere denne sårbarhed fra økosystemer, fordi det skaber en blind vinkel – og derfor en stor fare, hvis det er efterladt til tilfældighederne, siger Vikram Sharma, der er landechef ved TCS Danmark.
Forebyggelse af cyberangreb kræver ikke kun de rette IT-løsninger, men også de rette mennesker. Det viser rapporten tydeligt. En stor del af de adspurgte ledere fortæller, at deres højeste prioritet pt. er at hverve og holde på IT-talenter.
Opmærksomheden på cyberrisici varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Godt 1/6 af respondenterne svarer, at de sjældent eller aldrig er opmærksomme på cyberrisici. Virksomheder med høj omsætning og højt overskud, er mere tilbøjelige til at bringe cybersikkerhed op på bestyrelsesmøder end gennemsnittet.
33 procent af nordiske virksomheder foretrækker forebyggelse af cyberangreb, ved hjælp af et datacenter baseret på cloud-teknologi, fremfor et traditionelt on-site datacenter. 24 procent har det den anden vej rundt, hvor de foretrækker at bruge et traditionelt on-site datacenter. Det viser, at i norden er der stadig en skepsis i brugen af de forskellige måder at lagre data.
Kilde: TCS