Egentlig skulle Kolbus have lanceret deres nye BoxPrint BP-500 med printhovederne fra Memjet på den kommende Drupa-messe, men det satte coronavirussen en effektiv stopper for. Selv om den officielle lancering skulle være sket på messen, så er salget af injet-maskinen faktisk allerede i gang.
Maskinen printer direkte på både karton og pap, i fire farver. Den har en hastighed på ni eller 18 meter pr. minut, afhængigt af om udskriften er i opløsningen 800 eller 1.600 dpi. Den maksimale udskriftsstørrelse er på 1.060 millimeter og op til 1.200 millimeter bred pap. Længdemæssigt er der frit valg.
CMYK-blækbeholdere til maskinen rummer to liter og skal være lette at udskifte ifølge producenten.