• KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

EmballageFOKUS

Fokus på emballage og plast

  • Automation
  • Branchenyt
  • Fødevareemballage
  • Logistik og lager
  • Materialer
  • Miljø
  • Mærkning
  • Plastproduktion
  • Klimateknologi

Plastproduktion01. 06. 2015 | Katrine Meyn

Genanvendelse og plastens egenskaber

Plastproduktion01. 06. 2015 By Katrine Meyn

Der er udviklet mange muligheder for genanvendelse af plast blandt andet metoder til at fjerne lugt og upcycling med additiver.
Flere større virksomheder – heriblandt Philips og Arla – anvender genanvendte materialer i produktsortimentet.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Plast Panorama nr. 6, 2015 og kan læses uden illustrationer herunder.

Af civilingeniør Nanna Lee Thusgaard, Force Technology

Hvad sker der med plasten, når den genanvendes? Hvordan kan additiver bidrage til at styrke plastens egenskaber, og hvilken rolle spiller de for genanvendelse? Kan vi komme lugtproblematikker til livs? Og hvilke krav stilles til produkter af genanvendt plast?
Det var nogle af de spørgsmål, der blev taget op på et seminar i slutningen af april arrangeret af Force Technology.
Seminaret løb af stablen i Vejen og trak fulde huse med 60 deltagere, der kom for at vidensdele og erfaringsudveksle på tværs af værdikæder, brancher og interessesfærer – alle med én samlet interesse centreret omkring ressourceeffektiv genanvendelse af plast.

No data, no market
To forskellige regelsæt sætter rammerne, når plasten bevæger sig fra affald til nye produkter henholdsvis affaldslovgivningen og produktlovgivningen.
Dagen blev indledt med oplæg fra Marianne Bigum og Sidsel Dyekjær fra Miljøstyrelsen, der redegjorde for de lovgivningsmæssige rammer for genanvendt plast særligt med fokus på EU’s kemikalielovgivning REACH.
»No data, no market« var et af de centrale budskaber fra Miljøstyrelsen, når det gælder REACH-forordningen. Det betyder, at enhver producent og leverandør er underlagt krav om dokumentation for indholdet af skadelige kemiske stoffer. Det er imidlertid ikke alle, der har registreringspligt i systemet. I den europæiske kemikalielovgivning skal monomerer registreres, mens der ikke stilles krav om registrering af polymerer. Hvis affald anvendes til at fremstille et nyt produkt, er det således underlagt forordningens krav vedrørende indholdet af kemiske stoffer samt »oplysningspligten«. Det betyder, at information om indhold af stoffer på kandidatlisten følger produktet. Affald, der oparbejdes til et »nyt« stof eller en kemisk blanding, skal derimod registrere alle enkeltstoffer, der indgår i den kemiske blanding.
Det grundlæggende budskab fra Miljøstyrelsen var således, at produkter produceret af genanvendt plast – ligesom alle andre produkter – skal leve op til REACH – og anden relevant produktlovgivning – men der er ikke nogen lovgivning, der forhindrer virksomheder i at anvende regenerat.
Der var stor interesse for opklaring af diverse spørgsmål i løbet af dagen, og Miljøstyrelsen henviste blandt andet til deres help desk for yderligere spørgsmål.

Lugt kan være et problem – men der er løsninger
Lugt, særligt fra husholdningsplast, men også fra specifikke plastfraktioner som olie- og benzindunke kan være med til at begrænse anvendelsesmulighederne for regenerat (genanvendt plast). Lugten bliver indlejret i materialet og er således svær at komme til livs. Nogle tilsætter additiver med henblik på fjernelse af lugten, men det er også muligt at reducere lugten i forbindelse med oparbejdningen af materialerne.
Elfriede Hell, chef for Recycling Technology hos Starlinger i Østrig1), fortalte med afsæt i en konkret casevirksomhed, der arbejder med mekanisk genanvendelse, om perspektiver og løsninger til recirkulering af plastmaterialer.
-Vi er populært sagt både i starten og slutningen af cirklen, lagde Elfriede ud.
Det indebærer en masse muligheder for at lave en god forretning inden for mekanisk genanvendelse, og det har de gjort ved Starlinger i over 25 år. Igennem 12 forskellige projekter om at fjerne lugt har de udviklet en fleksibel teknologisk løsning til at reducere lugt fra husholdningsplast. Et system, der blandt andet er baseret på afgasning, vakuum og filtrering.
Det har været en stejl indlæringskurve for Starlinger, der fortsat eksperimenterer med forskellige løsningsmodeller, for som Elfriede udtaler:
-Der findes ingen standardløsninger inden for genanvendelse, og vi har endnu ikke fundet én model for fjernelse af lugt fra specifikke produkter eller plasttyper.
Markedet for mekanisk genanvendelse er stadigt stigende, og den øgede konkurrence er noget alle i branchen kan nikke genkendende til. Genvindingsvirksomheder bliver ikke længere betalt for at genvinde – det skal derfor både være økonomisk og konkurrencedygtigt, siger Elfriede.

Additiver kan styrke plastens egenskaber
Materialer nedbrydes over tid, og det gælder også, når plast anvendes igen og igen.
Et forskningsprojekt gennemført på SP, der er Sveriges Tekniske Forskningsinstitut, har kigget på genanvendelsespotentialet for forskellige plasttyper fra husholdningsaffald. Anna Jansson, der præsenterede resultaterne, viste blandt andet, at når et emne ældes, vil man se et fald i styrke over tid. Styrken kan imidlertid genoprettes til en vis grad i forbindelse med omsmeltningen til nye plastemner.
Plastens mekaniske egenskaber kan også genoprettes – eller ligefrem forbedres – via tilsætning af additiver. Roelof van der Meer, som er forretningsudviklingschef i BASF, har igennem 30 år beskæftiget sig med udvikling af plast og teknologi – senest med fokus på, hvordan additiver kan bidrage til at styrke plastens tekniske egenskaber i forbindelse med genanvendelse. Målet er, at den genanvendte plast ikke »downcycles«, men at man ligefrem kan tale om »upcycling«. Roelof van der Meer fortalte om forskellige typer af additiver, og hvordan de hver især kan bidrage til at styrke plastens tekniske egenskaber. Additiver findes i stort set al termoplast, og sporbarhed af disse bliver en vigtig faktor ved genanvendelse, dels i forhold til REACH-forordningen, men også for at sikre kvaliteten af produkter i genanvendte materialer. Der er dog ingen vej uden om additiver, som ifølge Roelof van der Meer er kilden til nyt liv for plasten. Fokus på recirkulering af materialer i genanvendelse bliver stadig mere vigtigt, og det gælder således også additivers rolle på markedet for genanvendt plast.

Genanvendte materialer i Philips produktsortiment
Stadigt flere større virksomheder viser interesse for at introducere genanvendte materialer i deres produktsortiment, ofte som led i deres målsætninger om bæredygtighed eller efterspørgsel fra forbrugerbevidste kunder. Philips er en af de virksomheder, der har taget teten, og udviklet en række forbrugerprodukter med genanvendt plast. Det gælder eksempelvis deres serie af Senseo kaffemaskiner, men også andre produkter som støvsugere og strygejern bliver i en særlig serie produceret med op til 50 procent genanvendt plast.
Eelco Smit er chef for Sustainability Group i Philips i Holland. Han præsenterede et spændende oplæg med afsæt i deres Recycled Plastics Program og erfaringer med at omstille produktionen af forbrugerprodukter til at anvende genanvendt plast.
-Efter fire års arbejde er vi nu oppe på 1.000 t genanvendt plast. Det lyder måske ikke af meget, men det er det for Philips. Eelco Smit påpegede vigtigheden af ikke at underkende processen omkring introduktion af genanvendt plast – både organisatorisk og teknisk. Hans erfaringer viser, at det tager et produkt med genanvendt plast omkring halvandet år at blive introduceret til markedet – fra produktet defineres og designes, materialer vælges, de nødvendige tests er gennemført og produktionen omstillet – til den endelige lancering af produktet.
Philips har i forbindelse med den interne læringsproces udviklet en trinvis vejledning til virksomheder, der er interesserede i at introducere eller omstille produktionen til at anvende en højere grad af genanvendt plast.
– Det handler groft sagt om at kende sin organisation, markedet og sine produkter, og ud fra det sætte ambitiøse, men også realistiske målsætninger, opsummerede Eelco.

Innovation tager tid
Ligesom Philips har Arla også arbejdet med at introducere genanvendt plast i deres emballage som et led i deres overordnede miljøstrategi frem mod 2020.
Projektingeniør for Packaging Solutions Grane Maaløe kunne fortælle historien om introduktion af genanvendt plast i den grønne mælkekasse, som viser, at det kræver systematisk fremdrift at nå de gode løsninger, og det tager tid. Arla og Force Technology har i samarbejde med producenten af mælkekasserne Ikadan og råvareleverandør Aage Vestergaard Larsen over mere end et år arbejdet på at undersøge muligheder for at bruge genanvendt plast i produktionen af nye mælkekasser. Arla producerer hvert år ca. 350.000 nye kasser. Selv om kasserne er designet til at kunne recirkuleres i mange år, forsvinder de ud af systemet.
Det er nu lykkedes at udvikle en råvare, hvor hovedparten af den jomfruelige plast erstattes med genanvendt plast uden at gå på kompromis med de funktionelle egenskaber og den velkendte grønne farve. Projektet er ikke helt afsluttet endnu, men de første 8.000 pilotkasser er produceret og sendt i omløb.

Rundbordssamtaler og erfaringsudveksling
Dagen blev afsluttet med rundbordssamtaler og networking, som gav mulighed for videre dialog med oplægsholderne. Mange benyttede sig af chancen for at drøfte emner eller få svar på specifikke spørgsmål, som ikke nåede at blive vendt i løbet af dagen, så rundbordssamtalerne fortsatte også efter den »formelle« afslutning på dagens program.
Projektansvarlig fra Force Technology, Trine Erdal, rundede dagen af med en kort opfølgning på det videre forløb i projektet og skitserede, hvilke aktiviteter der er på tegnebrættet resten af året.
-Vi kører en række demonstrationscases, hvor vi udforsker mulighederne inden for genanvendt plast, og der vil blive lejlighed til at høre om erfaringerne fra disse på et senere tidpunkt, fortæller hun.
Der er også planer om en studietur for medlemmerne af projektet samt et afsluttende efterårsseminar.
-Projektet slutter formelt set med udgangen af 2015, men vi håber at kunne fortsætte netværket og vores aktiviteter inden for området, da vi oplever, at der er stor interesse og mange uudforskede muligheder inden for genanvendt plast, afslutter Trine Erdal.

Baggrund og info
Seminaret var det femte i rækken af klyngearrangementer i projektet om ressourceproduktivitet.
Projektet er en del af »Produktion i Danmark«, der er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det er målrettet virksomheder, der anvender plast i deres produktion eller produkt samt virksomheder, der arbejder med indsamling, sortering og oparbejdning af plast. Yderligere information eller medlemskab – http://www.produktiondanmark.dk under temaet »Ressourceproduktivitet« eller kontakt projektansvarlig Trine Erdal (tre@force.dk).

“The conference ‘Recycling and the properties of plastics’ gave with its topics a very relevant overview of what is important in plastic recycling. New findings have been presented which where enriched by practical approaches presented by large corporations. As a presenter myself, I found it extremely useful to have a table available for further debate and questions after the presentations. The event overall was very well organised, had the right size and mixture of visitors from the whole value chain.
Elfriede Hell, chef for Recycling Technology i Starlinger.

Skrevet i: Plastproduktion

 

Seneste nyt fra redaktionen

Lettere at genanvende gamle vinger fra vindmøllerne

AktueltMaterialerMiljø17. 05. 2022

Ligesom med mange andre produkter, kan det meste af en vindmølle genanvendes eller genbruges. Men der er dog et hul. Det gælder det kompositmateriale, som vingerne produceres af. Det hul har DecomBlades lukket. En ny specifikation for bortskaffelse, gør det nemmere at adskille og genanvende

Nu bliver pant-emballagen hentet i elbil

AktueltMiljø16. 05. 2022

Pant-emballage er godt for både klima og miljø, men det sætter fordelen lidt tilbage, når den fragtes rundt i diesel-lastbiler. Og bedre bliver det ikke, når flere af bilerne kører inde i byerne, hvor der i forvejen er så rigeligt med diesel-os og andre ubehageligheder. Men nu sker der noget i

Millioner til grønne iværksætterevents

Branchenyt16. 05. 2022

En pulje på 5 mio. kr. skal sætte yderligere gang i dansk iværksætterkultur og Danmark som grøn iværksætternation. Vi har nogle dygtige iværksættere i Danmark, og dem skal vi have endnu flere af. Puljen her giver mulighed for at udbrede budskabet om, hvad danske iværksættere kan. Samtidig får vi

Opbevaringsboks lavet af træbaseret bioplast

Materialer16. 05. 2022

Finske Treston Group har lancerer Treston BiOX - en opbevaringsboks lavet af træbaseret bioplast. Det kulstofneutrale materiale i de nye opbevaringskasser kommer fra de finske virksomheder UPM Biocomposites og Woodly Oy. Selve kasserne er lavet af biomaterialet UPM Formi EcoAce, som mere end 90

Bæredygtig produktion kræver optimal ressource-udnyttelse

Branchenyt16. 05. 2022

De fleste virksomheder vil gerne være bæredygtige, men det kommer ikke af sig selv. Det er ofte hårdt arbejde, kræver konkrete, målbare, kommunikerbare og relevante mål, ligesom man skal have tilgang til den rette information, hvis man skal tage de gode beslutninger. Det er ofte ikke et problem i

Første lejer til kæmpestor logistik-park

BranchenytLogistik og lagerTop16. 05. 2022

Den første bygning, SC1, af byggeriet logistikparken E20 Park Copenhagen er klar til at tage imod den lejer. Lejeren bliver det populære, danske børnetøjsmærke Molo. Molo har sikret sig knap 6.000 kvadratmeter. Muligheden for at flytte ind i en teknisk moderne bygning, der er

Datamatrix-kode skal giver overblik over kommende vand-og spildevandsnet

MærkningMiljø16. 05. 2022

Et kodesystem på de nye vand- og spildevandsrør, der skal lægges i jorden som erstatning for de nuværende, skal sikre, at man ikke havner i den situation, man står i nu. Store dele af de over 100.000 kilometer rør har i jorden siden 1960´erne, men ny begynder man at se rørbristninger.

Sukkerroer er nøglen til ny papiremballage

FødevareemballageTop11. 05. 2022

En helt ny papiremballage baseret på fibre fra sukkerroer er klar til at sende plastemballagen på pension. Efter fire års forskning er Teknologisk Institut og skotske CelluComp nemlig klar med en fiberbaseret, genanvendelig og bionedbrydelig emballage med exceptionelle barriereegenskaber på baggrund

Snart skal du også kunne spise emballagen

AktueltFødevareemballage09. 05. 2022

Teknologisk Institut er sammen med fødevarevirksomheder og producenter af emballage gået i gang med at udvikle en ny type engangsbestik og kaffekopper, som enten kan spises efter brug, eller som kan ryge direkte i kompostbunken som afløser for produkter af plast, eller plastcoatet træ og pap.

Pakkegigant slår sig ned i Ringsted

Logistik og lager09. 05. 2022

Pakkegiganten GLS har gennem flere år haft tocifret vækst, og for at sikre den fortsatte vækstrejse er tiden kommet til at øge kapaciteten på Sjælland. Valget er faldet på Ringsted, der er centralt placeret midt på Sjælland. Her har GLS netop overtaget en grund på hele 80.000 m2. Det er med

Tilmeld Nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Lettere at genanvende gamle vinger fra vindmøllerne

    17.05.2022

  • Nu bliver pant-emballagen hentet i elbil

    16.05.2022

  • Millioner til grønne iværksætterevents

    16.05.2022

  • Opbevaringsboks lavet af træbaseret bioplast

    16.05.2022

  • Bæredygtig produktion kræver optimal ressource-udnyttelse

    16.05.2022

  • Første lejer til kæmpestor logistik-park

    16.05.2022

  • Datamatrix-kode skal giver overblik over kommende vand-og spildevandsnet

    16.05.2022

  • Sukkerroer er nøglen til ny papiremballage

    11.05.2022

  • Snart skal du også kunne spise emballagen

    09.05.2022

  • Pakkegigant slår sig ned i Ringsted

    09.05.2022

  • Vedligeholdelsesfrie kontrolrelæer

    09.05.2022

  • Værdikæderne gemmer ofte på store udledninger af CO2

    09.05.2022

  • Erhvervsdrivende undervurderer forbrugermærkninger

    09.05.2022

  • Slut med de dårlige betalingsvaner

    09.05.2022

  • Nu ruller Scanstar igen

    02.05.2022

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Invitation E-Commerce Solutions Showcase by Robatech
  • Packaging of rolls – 100% waterproof
  • 6-sided packaging – 100% dust and waterproof
  • SEALED AIR Paper Packaging Solutions
  • CRYOVAC Brand Darfresh food packaging brochure
Se alle ›

Læs trykte magasiner online:

InPak
Plast Panorama

Annoncering i trykte magasiner:

InPak
Plast Panorama

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR