Der er udviklet mange muligheder for genanvendelse af plast blandt andet metoder til at fjerne lugt og upcycling med additiver.
Flere større virksomheder – heriblandt Philips og Arla – anvender genanvendte materialer i produktsortimentet.
Artiklen har været bragt i Plast Panorama nr. 6, 2015 og kan læses uden illustrationer herunder.
Af civilingeniør Nanna Lee Thusgaard, Force Technology
Hvad sker der med plasten, når den genanvendes? Hvordan kan additiver bidrage til at styrke plastens egenskaber, og hvilken rolle spiller de for genanvendelse? Kan vi komme lugtproblematikker til livs? Og hvilke krav stilles til produkter af genanvendt plast?
Det var nogle af de spørgsmål, der blev taget op på et seminar i slutningen af april arrangeret af Force Technology.
Seminaret løb af stablen i Vejen og trak fulde huse med 60 deltagere, der kom for at vidensdele og erfaringsudveksle på tværs af værdikæder, brancher og interessesfærer – alle med én samlet interesse centreret omkring ressourceeffektiv genanvendelse af plast.
No data, no market
To forskellige regelsæt sætter rammerne, når plasten bevæger sig fra affald til nye produkter henholdsvis affaldslovgivningen og produktlovgivningen.
Dagen blev indledt med oplæg fra Marianne Bigum og Sidsel Dyekjær fra Miljøstyrelsen, der redegjorde for de lovgivningsmæssige rammer for genanvendt plast særligt med fokus på EU’s kemikalielovgivning REACH.
»No data, no market« var et af de centrale budskaber fra Miljøstyrelsen, når det gælder REACH-forordningen. Det betyder, at enhver producent og leverandør er underlagt krav om dokumentation for indholdet af skadelige kemiske stoffer. Det er imidlertid ikke alle, der har registreringspligt i systemet. I den europæiske kemikalielovgivning skal monomerer registreres, mens der ikke stilles krav om registrering af polymerer. Hvis affald anvendes til at fremstille et nyt produkt, er det således underlagt forordningens krav vedrørende indholdet af kemiske stoffer samt »oplysningspligten«. Det betyder, at information om indhold af stoffer på kandidatlisten følger produktet. Affald, der oparbejdes til et »nyt« stof eller en kemisk blanding, skal derimod registrere alle enkeltstoffer, der indgår i den kemiske blanding.
Det grundlæggende budskab fra Miljøstyrelsen var således, at produkter produceret af genanvendt plast – ligesom alle andre produkter – skal leve op til REACH – og anden relevant produktlovgivning – men der er ikke nogen lovgivning, der forhindrer virksomheder i at anvende regenerat.
Der var stor interesse for opklaring af diverse spørgsmål i løbet af dagen, og Miljøstyrelsen henviste blandt andet til deres help desk for yderligere spørgsmål.
Lugt kan være et problem – men der er løsninger
Lugt, særligt fra husholdningsplast, men også fra specifikke plastfraktioner som olie- og benzindunke kan være med til at begrænse anvendelsesmulighederne for regenerat (genanvendt plast). Lugten bliver indlejret i materialet og er således svær at komme til livs. Nogle tilsætter additiver med henblik på fjernelse af lugten, men det er også muligt at reducere lugten i forbindelse med oparbejdningen af materialerne.
Elfriede Hell, chef for Recycling Technology hos Starlinger i Østrig1), fortalte med afsæt i en konkret casevirksomhed, der arbejder med mekanisk genanvendelse, om perspektiver og løsninger til recirkulering af plastmaterialer.
-Vi er populært sagt både i starten og slutningen af cirklen, lagde Elfriede ud.
Det indebærer en masse muligheder for at lave en god forretning inden for mekanisk genanvendelse, og det har de gjort ved Starlinger i over 25 år. Igennem 12 forskellige projekter om at fjerne lugt har de udviklet en fleksibel teknologisk løsning til at reducere lugt fra husholdningsplast. Et system, der blandt andet er baseret på afgasning, vakuum og filtrering.
Det har været en stejl indlæringskurve for Starlinger, der fortsat eksperimenterer med forskellige løsningsmodeller, for som Elfriede udtaler:
-Der findes ingen standardløsninger inden for genanvendelse, og vi har endnu ikke fundet én model for fjernelse af lugt fra specifikke produkter eller plasttyper.
Markedet for mekanisk genanvendelse er stadigt stigende, og den øgede konkurrence er noget alle i branchen kan nikke genkendende til. Genvindingsvirksomheder bliver ikke længere betalt for at genvinde – det skal derfor både være økonomisk og konkurrencedygtigt, siger Elfriede.
Additiver kan styrke plastens egenskaber
Materialer nedbrydes over tid, og det gælder også, når plast anvendes igen og igen.
Et forskningsprojekt gennemført på SP, der er Sveriges Tekniske Forskningsinstitut, har kigget på genanvendelsespotentialet for forskellige plasttyper fra husholdningsaffald. Anna Jansson, der præsenterede resultaterne, viste blandt andet, at når et emne ældes, vil man se et fald i styrke over tid. Styrken kan imidlertid genoprettes til en vis grad i forbindelse med omsmeltningen til nye plastemner.
Plastens mekaniske egenskaber kan også genoprettes – eller ligefrem forbedres – via tilsætning af additiver. Roelof van der Meer, som er forretningsudviklingschef i BASF, har igennem 30 år beskæftiget sig med udvikling af plast og teknologi – senest med fokus på, hvordan additiver kan bidrage til at styrke plastens tekniske egenskaber i forbindelse med genanvendelse. Målet er, at den genanvendte plast ikke »downcycles«, men at man ligefrem kan tale om »upcycling«. Roelof van der Meer fortalte om forskellige typer af additiver, og hvordan de hver især kan bidrage til at styrke plastens tekniske egenskaber. Additiver findes i stort set al termoplast, og sporbarhed af disse bliver en vigtig faktor ved genanvendelse, dels i forhold til REACH-forordningen, men også for at sikre kvaliteten af produkter i genanvendte materialer. Der er dog ingen vej uden om additiver, som ifølge Roelof van der Meer er kilden til nyt liv for plasten. Fokus på recirkulering af materialer i genanvendelse bliver stadig mere vigtigt, og det gælder således også additivers rolle på markedet for genanvendt plast.
Genanvendte materialer i Philips produktsortiment
Stadigt flere større virksomheder viser interesse for at introducere genanvendte materialer i deres produktsortiment, ofte som led i deres målsætninger om bæredygtighed eller efterspørgsel fra forbrugerbevidste kunder. Philips er en af de virksomheder, der har taget teten, og udviklet en række forbrugerprodukter med genanvendt plast. Det gælder eksempelvis deres serie af Senseo kaffemaskiner, men også andre produkter som støvsugere og strygejern bliver i en særlig serie produceret med op til 50 procent genanvendt plast.
Eelco Smit er chef for Sustainability Group i Philips i Holland. Han præsenterede et spændende oplæg med afsæt i deres Recycled Plastics Program og erfaringer med at omstille produktionen af forbrugerprodukter til at anvende genanvendt plast.
-Efter fire års arbejde er vi nu oppe på 1.000 t genanvendt plast. Det lyder måske ikke af meget, men det er det for Philips. Eelco Smit påpegede vigtigheden af ikke at underkende processen omkring introduktion af genanvendt plast – både organisatorisk og teknisk. Hans erfaringer viser, at det tager et produkt med genanvendt plast omkring halvandet år at blive introduceret til markedet – fra produktet defineres og designes, materialer vælges, de nødvendige tests er gennemført og produktionen omstillet – til den endelige lancering af produktet.
Philips har i forbindelse med den interne læringsproces udviklet en trinvis vejledning til virksomheder, der er interesserede i at introducere eller omstille produktionen til at anvende en højere grad af genanvendt plast.
– Det handler groft sagt om at kende sin organisation, markedet og sine produkter, og ud fra det sætte ambitiøse, men også realistiske målsætninger, opsummerede Eelco.
Innovation tager tid
Ligesom Philips har Arla også arbejdet med at introducere genanvendt plast i deres emballage som et led i deres overordnede miljøstrategi frem mod 2020.
Projektingeniør for Packaging Solutions Grane Maaløe kunne fortælle historien om introduktion af genanvendt plast i den grønne mælkekasse, som viser, at det kræver systematisk fremdrift at nå de gode løsninger, og det tager tid. Arla og Force Technology har i samarbejde med producenten af mælkekasserne Ikadan og råvareleverandør Aage Vestergaard Larsen over mere end et år arbejdet på at undersøge muligheder for at bruge genanvendt plast i produktionen af nye mælkekasser. Arla producerer hvert år ca. 350.000 nye kasser. Selv om kasserne er designet til at kunne recirkuleres i mange år, forsvinder de ud af systemet.
Det er nu lykkedes at udvikle en råvare, hvor hovedparten af den jomfruelige plast erstattes med genanvendt plast uden at gå på kompromis med de funktionelle egenskaber og den velkendte grønne farve. Projektet er ikke helt afsluttet endnu, men de første 8.000 pilotkasser er produceret og sendt i omløb.
Rundbordssamtaler og erfaringsudveksling
Dagen blev afsluttet med rundbordssamtaler og networking, som gav mulighed for videre dialog med oplægsholderne. Mange benyttede sig af chancen for at drøfte emner eller få svar på specifikke spørgsmål, som ikke nåede at blive vendt i løbet af dagen, så rundbordssamtalerne fortsatte også efter den »formelle« afslutning på dagens program.
Projektansvarlig fra Force Technology, Trine Erdal, rundede dagen af med en kort opfølgning på det videre forløb i projektet og skitserede, hvilke aktiviteter der er på tegnebrættet resten af året.
-Vi kører en række demonstrationscases, hvor vi udforsker mulighederne inden for genanvendt plast, og der vil blive lejlighed til at høre om erfaringerne fra disse på et senere tidpunkt, fortæller hun.
Der er også planer om en studietur for medlemmerne af projektet samt et afsluttende efterårsseminar.
-Projektet slutter formelt set med udgangen af 2015, men vi håber at kunne fortsætte netværket og vores aktiviteter inden for området, da vi oplever, at der er stor interesse og mange uudforskede muligheder inden for genanvendt plast, afslutter Trine Erdal.
Baggrund og info
Seminaret var det femte i rækken af klyngearrangementer i projektet om ressourceproduktivitet.
Projektet er en del af »Produktion i Danmark«, der er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det er målrettet virksomheder, der anvender plast i deres produktion eller produkt samt virksomheder, der arbejder med indsamling, sortering og oparbejdning af plast. Yderligere information eller medlemskab – http://www.produktiondanmark.dk under temaet »Ressourceproduktivitet« eller kontakt projektansvarlig Trine Erdal (tre@force.dk).
“The conference ‘Recycling and the properties of plastics’ gave with its topics a very relevant overview of what is important in plastic recycling. New findings have been presented which where enriched by practical approaches presented by large corporations. As a presenter myself, I found it extremely useful to have a table available for further debate and questions after the presentations. The event overall was very well organised, had the right size and mixture of visitors from the whole value chain.
Elfriede Hell, chef for Recycling Technology i Starlinger.
