EU har vedtaget en såkaldt nødretsforordning om udbredelsen af vedvarende energi. Modsat et direktiv, træder en forordning direkte ind i dansk lov.
Forordningen har til formål at adressere forsyningssikkerheden og stigende gas- og elpriser i EU ved at indføre midlertidige foranstaltninger, som kan øge adgangen til vedvarende energi med henblik på at afbøde virkningen for EU-borgere og forbedre forsyningssikkerheden.
Forordningen trådte i kraft den 30. december 2022 og vil have direkte virkning i dansk ret. Den indeholder bl.a.:
En definition på tilladelsesprocesser
Kortere sagsbehandlingstider for visse typer VE-projekter
En anerkendelse af, at VE-projekter er en væsentlig samfundsinteresse
Forordningen indfører kortere frister for tilladelser, når der skal installeres solceller og solpaneler på bygninger, repowering af kraftværker til vedvarende energi og installation af varmepumper.
Kilde: Energistyrelsen