
En gruppe af store virksomheder, der bl.a. tæller Stora Enso og Amcor, har valgt at investere over 250 mio. kr. i svenske PulPacs patenterede teknologi til tørformning af fiberbaserede emballager og andre produkter.
Alliance af strategiske investorer bliver ledet af Aliaxis via deres nye division Aliaxis Next.
PulPac oplyser, at aktieforøgelsen og virksomhedens strategiske partnerskab muliggør investeringer med det formål at udrulle den patenterede teknologi globalt og opnå øget international repræsentation, yderligere kapacitet, fortsat forskning og udvikling og sikret tilgængelighed i forsyningskæden.
PulPacs mål og strategi er at erstatte en million tons engangsplastik inden år 2025, hvilket sparer op til fem millioner tons kuldioxidudledning. Teknologien sparer også op til en milliard liter vand – sammenlignet med hvis produkterne var blevet fremstillet ved hjælp af konventionel fiberdannende teknologi.