
Besøgstallet for den tyske Drupa-messe var en skuffelse. Besøgstallet endte på cirka 170.000. Det kan virke voldsomt at kalde det en skuffelse, men det skal ses i lyset af, at messen i 2016 kunne tiltrække 260.000.
Det er et fald på rundt regnet 35 procent.
Messe Düsseldorf var da godt klar over, at det kunne være svært at tiltrække helt så mange som i 2016, og havde satset på at nå op på 200.000. Men måtte altså konstatere, at det var for højt sat.
Om det stadig er pandemien, som er årsagen er uvist, men reelt er der gået otte år siden den seneste Drupa-messe, idet Drupa 2020 blev aflyst, netop med baggrund i coronaen.
Og set i det lys er det måske godkendt, at man trods alt kunne trække 170.000 besøgende