Kan du fremstille en sæbe-emballage, der er fremstillet af – ja, sæbe?
Den tyske designer Jonna Breitenhuber havde en idé om, at det kunne lade sig gøre, og nu er hendes SoapBottle en realitet og tiltrækker meget opmærksomhed!
Den unikke sæbeemballage er lavet udelukkende af naturlige ingredienser, skriver Project Soapbottle, i en pressemeddelelse.
SoapBottle-pakken indeholder 100 ml flydende sæbe, og selve “flasken” er lavet af en specielt udviklet fast sæbe, der blandt andet indeholder organiske ingredienser, olier og natriumhydroxid.
Det unikke ved SoapBottle er, at når den flydende sæbe i flasken er opbrugt, kan selve emballagen anvendes som en konventionel fast sæbe
SoapBottle-pakken åbnes ved at afskære et markeret hjørne i toppen af flasken – så kan man hælde indholdet ud. SoapBottle inkluderer også et specielt udviklet metalclips, der er fastgjort rundt om toppen af flasken og fungerer som en åbnings- og lukkeindretning.
Clipsen kan let fjernes og genbruges på flere SoapBottles
SoapBottle er faktisk stadig i konceptfasen, men har allerede vakt stor opmærksomhed. Blandt andet har SoapBottle indgået en partnerskabsaftale med det hollandske vand- og sanitetsfirma Marie-Stella-Maris.