For veganer handler det ikke bare om fødevarer, men om at animalske produkter ikke indgår i det man overgiver sig med. Det er også emballage.
Og som det første emballageproducent, er Smurfit Kappa blevet certificeret af den britiske organisation, The Vegan Society.
Det vil sige, at virksomhedens vegancertificerede bølgepap-produkter er helt veganske, og alt der er anvendt til at producere dem er veganske. Det være sig eksempelvis lim, stivelse og trykfarve, som alle kommer fra miljøbevidste leverandører og er fri for animalske produkter. Smurfit Kappa oplyser, at det giver en bred vifte af vegansk-godkendte emballagemuligheder, der er velegnede til mange produkter, herunder mode, kosmetik, mad, drikkevarer osv.
Vegan Society blev grundlagt i Storbritannien allerede i 1944 og er dermed den ældste veganske organisation i verden. Siden 1990 har organisationen hjulpet folk med at identificere plantebaserede produkter. Organisationens certificeringssymbol, som siges at være det mest pålidelige og anerkendte mærkningssystem for plantebaserede varer, findes nu på 60.000 produkter og mærker verden over og omfatter varer inden for fødevarer, drikkevarer, tøj, husholdningsartikler og mange flere.