I den kommende tid vil mange stifte bekendtskab med røde plastposer til affald. Poserne skal anvendes, når man indsamler tekstilaffald, som er den sidste fraktion i række af affald, der skal indsamles.
Kommunerne indskærper dog mange steder, at poserne ikke skal anvendes til brugte tekstiler sådan generelt. Alt brugbart tøj og tekstiler skal stadig afleveres til genbrug, men er det ubrugeligt i den nuværende form, fx på grund af huller, skal det i de røde poser.
Indholdet skal være tørt, for man skal binde knude på posen. Hvis det er fugtigt, vil det hurtigt mugne, og kan ikke længere genanvendes.
Til gengæld er der rig mulighed for at smide massevis af ting i poserne. Det kan fx være undertøj og strømper, men også viskestykker, engangsklude eller gamle gardiner.
Bor man ikke i enfamiliehus – eller har man stort tekstilaffald (fx gardiner, dyner, puder) – kan man aflevere det på genbrugspladsen i klare poser/sække med knude på.
Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at der burde komme rift om de røde poser. Hver dansker køber i gennem over 13 kilo tøj om året – det svarer stort set til en stor indkøbsvogn – og derfor må der i sagens natur være en del, som skal den anden vej.