Nestlé har en vision om at gøre al plastikemballage 100 pct. genanvendeligt eller genbrugeligt inden 2025. Reduceret brug af emballagemateriale, farveændring og test af nye materialer er en del af en række initiativer, der allerede er blevet sat i gang.
For at sikre at plastemballagen bliver indsamlet, har Nestlé indgået et samarbejde med det bornholmske affaldsselskab BOFA og Dansk Naturfredningsforening. Sammen skal de indsamle plastmateriale og gennem undersøgelser arbejde på, at al plastikemballage kan bruges i cirkulære løsninger.
Når plasten er samlet ind, skal det genanvendes. Sammen med Naturvårdsverket i Sverige har Nestlé Norden givet økonomisk støtte til et samarbejde med den svenske innovationsvirksomhed TMR om at skabe en af de mest moderne genanvendelsesfaciliteter til plastemballage i Europa. Anlægget vil være placeret i Ängelholm i Sverige, og det forventes at være fuldt operationelt i januar 2022.
De grønne initiativer skal nå ud over landegrænserne, og Nestlé har en målsætning om at samle de røde tråde, hvorefter flere lande kan operere efter en fælles ambition om en bæredygtig proces. Birgitte Krenk, Nordic Head of Operations i Nestlé, ser positivt på den kommende proces:
I dag går stort set alt det bløde plast, vi indsamler, i forbrændingsanlægget og bliver dermed ikke genanvendt. BOFA skaber rammerne for at indsamle og sortere det bløde plastik fra Bornholm, der derefter kan transporteres til TMRs nye genanvendelsescenter. Vi er interesseret i at skabe et tværgående samarbejde, der skal være med til at gøre en positiv forandring i Norden.
Kilde: Nestle