Bewi har købt 51 procent af den danske emballage virksomhed Honeycomb Cellpack A/S. Honeycomb Cellpack producerer og leverer beskyttelsesemballager til store dele af såvel den danske som den nordiske industri.
Disse emballageløsninger er naturligvis designet, udviklet og fremstillet bæredygtigt og er både genanvendelige samt biologisk nedbrydelig.
Gennem dette køb udvider vi vores sortiment af designs og materialer inden for beskyttelses emballager, som er helt i tråd med vores strategi, om at være en komplet løsningsleverandør, siger Karl Erik Olesen, administrerende direktør for BEWI Denmark A/S.
Honeycomb Cellpack har solid erfaring i udvikling og produktion af kundetilpassede emballageløsninger baseret på papir. Disse emballageprodukter komplementerer emballageløsninger fremstillet af Flamingo/EPS. Ligesom Flamingo/EPS-produkter er Honeycomb Cellpacks produkter 100 procent genanvendelige ligesom de også er 100 procent bionedbrydelige.
Vi ser dette salg af 51 procent af aktierne i vores virksomhed som en naturlig udvikling, baseret på den generelle konsolidering, der finder sted på emballagemarkedet. Som en del af BEWI vil vi i fremtiden kunne fortsætte den positive og stabile vækst, vi har haft gennem de sidste ca. 8 år, siger Thomas Bladt, administrerende direktør og ejer af Honeycomb Cellpack.
Honeycomb Cellpack’s geografiske fokus er Danmark, de nordiske lande og Nordeuropa. Virksomheden har mange og langvarige med velrenommerede blue-chip-kunder.
I forbindelse med købet øger Bewi sin totale omsætning af papirbaserede produkter til ca. 200 millioner DKK.
De to selskaber er enige om en option på overdragelse af de resterende 49 procent af Honeycomb Cellpack aktierne. Thomas Bladt fortsætter som administrerende direktør for virksomheden og administrerende direktør i BEWI Denmark A/S Karl Erik Olesen indtræder som bestyrelsesformand.