Aftalen om et udvidet produktsansvar på emballageområdet er kommet på plads. Et stort flertal i Folketinget står bag aftalen. Reglerne træder først i kraft i 2025, og betyder, at virksomhederne skal betale, hvis de sender emballage på markedet, der ikke er cirkulært, altså enten kan genbruges eller genanvendes, men ender som reelt affald.
Idéen om udvidet producentansvar kommer princippet om ”forureneren-betaler”, som i EU er nedfældet i Maastricht Traktaten, og det findes allerede på flere andre områder, bl.a. elektronik.
På emballagefronten er det tanken, at flere virksomheder skal have fokus på, at deres emballage skal designes ud fra en cirkulær tankegang, så man mindsker mængden af affald.
Aftalen var være i støbeskeen længe, så beslutningen var ikke en overraskelse. Den vil i praksis betyde, at forbrugerne slipper for affaldsgebyret for cirka 600 kr.
Aftalen vil ramme cirka 41.000 virksomheder. Rent principielt kan den enkelte virksomhed godt selv stå for indsamlingen af egen emballage, men overordnet set vil det være alt for dyrt og bøvlet. Derfor vil der komme kollektiv-ordning.
Vurderingen er, at aftalen vil bidrage til en reduktion på 0,12 mio. tons CO2 i affaldssektoren i 2030.
Kilde: Miljøministeriet