73 af landets 98 kommuner har søgt om dispensation fra den kommende affaldssorteringsordning, der efter planen skal træde i kraft den 1. juli.
Baggrunden for de mange dispensationer er, at kommunerne ikke kan nå at implementere den nye ordning. Der ligger forskellige årsager til det bag.
Fristen den 1. juli er ikke flyttet, men i høringssvarende fremgik det, at mange kommuner næppe ville kunne nå at opfylde kravene før fristen, og der blev derfor indført en dispensationsmulighed, som langt hovedparten af kommunerne har valgt at tage i brug.
Det betyder i praksis, at dispensationskommunerne har 1½ år mere til at nå at blive færdige. Fristen er nemlig flyttet til udgangen af 2022.
Partierne bag aftalen er enige om, at dialog er en del af vejen frem og derfor vil miljøministeren og KL mødes om 1 år med henblik på at drøfte status på implementeringen i kommunerne.
Miljøstyrelsen vil her i foråret være i dialog om dispensationerne med de enkelte kommuner og kan her afklare individuelle udfordringer og samtidig give vejledning om de nye regler og krav.