
Når danskerne handler på nettet i denne tid op til Black Friday den 28. november, bliver klimavenlige alternativer stadig vigtigere. 4 ud af 10 danskere, mener, at det er vigtigt, at den webshop, de handler hos, tager ansvar for bæredygtighed, sammenlignet med en tredjedel i samme periode sidste år.
Det viser en undersøgelse fra Nets omkring forbrugernes handels- og betalingsvaner.
Unge danskere går forrest, når det gælder bæredygtig bevidsthed ved nethandel. Halvdelen af de adspurgte mener, at webbutikkernes klima-aftryk er vigtigt, og de ønsker i langt højere grad mere bæredygtige leveringsmuligheder (14,7 %).
Til sammenligning er det kun 1,3 % blandt ældre danskere, der vægter lavere klima-aftryk. De nye tal peger også på, at der blandt mænd og kvinder er samme miljøbevidsthed, hvor kvinder historisk har tillagt det større betydning end mænd.
Herefter følger hjemmelevering (31 %) og endelig afhentning i butik – som dog næsten er fordoblet fra samme periode sidste år (fra 7 til 11 %).
– Det er positivt at se de unge gå forrest med klimavenlig e-handel. De stiller som kritiske forbrugere krav til både webshops og logistikvirksomheder, og for dem er det en selvfølge, at man skal kunne handle i overensstemmelse med sine værdier. Det er også derfor, at mange webshops nu ser bæredygtighed som et rent konkurrenceparameter – hvis der ikke tilbydes klimavenlige alternativer, risikerer man at miste den yngre generation af kunder, siger Rikke Madsen, Nets’ ekspert i e-handel.
Webshops og logistikvirksomheder kan med stor fordel tilbyde bæredygtige fragt-løsninger og arbejde på at gøre det til standard.
Man kan også tilbyde forbrugerne levering, der ikke altid er ’hurtigst muligt’ – alternativt, hvis der også er en fysisk butik, kan kunden hente direkte i butikken.
Færre antal returvarer hvis man udvikler bedre digitale webshops, så forbrugeren på sin devise kan se, hvordan påklædning eller møbler vil se ud i virkeligheden.
Man skal også forsøge at optimere størrelse af pakker, så de kan pakkes uden luft imellem.
Kilde: Nets Danmark A/S



