Virksomheden Alpap har lanceret materialet bioPET. Her er 30 procent af materialet baseret på sukkerrør, men modsat flere af de andre bioplastmaterialer så kan det fuldstændigt indgå i alle kredsløb på lige fod med den velkendte PET.
-Vi kan trykke, stanse og på alle måder forarbejde det på samme måde, som vi i dag gør med PET. Yderligere kan det indgå i alle de processer omkring genbrug og genanvendelser, som PET kan, forklarer Asger Grønkjær, ejer af Alpap og fortæller, at man kommer ud over en af de udfordringer, der var blandt andet med det tidligere PLA.
-Det blev nedbrudt uforudsigeligt, så holdbarheden var en udfordring. Det er på ingen måde tilfældet her, forsikrer han.