Over to tredjedele af den danske befolkning kender til deres kommunes arbejde med bæredygtighed, 45 procent ønsker at deltage i bæredygtighedstiltag i kommunen, og mere end hver tredje er villig til at betale mere i skat for bæredygtighed, viser en undersøgelse fra KMD Analyse, der kaster lys på danskernes kendskab og holdninger til kommunernes arbejde med bæredygtighed.
Kommunernes prioritering af bæredygtighed har et klart mandat fra borgerne, og langt størstedelen mener, at deres kommune bør anvende FN’s Verdensmål i deres arbejde med bæredygtig udvikling.
De kommunale indkøbspolitikker er et vigtigt instrument til at opnå FN’s Verdensmål. Under halvdelen af de offentlige udbud har bæredygtighed med i deres kriterier, men hvis det stod til danskerne, var andelen meget større. I forhold til kommunernes indkøbspolitik vægter danskerne nemlig miljø/klima, samfundsøkonomiske hensyn og sociale hensyn højere end pris. Kvalitet er dog det vigtigste, når danskerne skal vurdere kravene til kommunale indkøb.
Den bæredygtige indkøbspolitik skal følges af bæredygtighedstiltag, som borgerne selv kan deltage aktivt i – 45 procent af borgerne svarer i analysen, at de ønsker at deltage aktivt i indsatsen. Men langt under halvdelen af borgerne ved, hvor de finder information om deres kommunes bæredygtighedstiltag, og mange aner ikke, hvordan de selv kan bidrage.
Vores data viser, at der er et kæmpestort grundlag for en stærk og ikke mindst synlig bæredygtighedsindsats i kommunerne. Bæredygtighed betyder virkelig meget for borgerne, som blandt andet vægter det højere end pris i kommunale indkøb. Det er en øjenåbner, at næsten halvdelen af danskerne gerne vil deltage aktivt i kommunens arbejde med bæredygtighed, men 41 procent af de adspurgte ved simpelthen ikke, hvordan de kan bidrage. Det viser, at kommunerne med fordel kan blive bedre til at oplyse om deres indsatser og konkret anvise, hvordan den enkelte borger kan være med, fortæller rådgivningsdirektør i bæredygtighed Søren Brixen fra KMD.
Selv om danskerne vurderer bæredygtighed som vigtigt i det kommunale arbejde, er de splittede omkring, hvor pengene skal komme fra. Mens mere end hver tredje er villige til at betale 0,5 % mere i skat til deres kommune, hvis pengene er øremærket til kommunens arbejde med bæredygtighed, så er en lige så stor andel ikke indstillet på at øge skatteprocenten.
Befolkningen er generelt skeptisk i forhold til at skære i kommunale kerneydelser til fordel for, at deres kommune bruger flere ressourcer på bæredygtig udvikling. På tværs af aldersgrupperne er yngre borgere dog mere villige til at acceptere nedskæringer end ældre borgere: Op mod 17 procent af 18-34-årige mener, at kommunale kerneydelser såsom kulturtilbud og sundhed kan nedprioriteres til fordel for bæredygtig udvikling. Til sammenligning ligger andelen blandt 55-74-årige på højst 9 procent.
Vælgernes køn spiller også en rolle i forhold til prioriteringen. Flere mænd end kvinder ønsker i høj eller meget høj grad, at kerneydelser nedprioriteres til fordel for bæredygtig udvikling.
Kilde: KMD Analyse