I dag gælder det jo, som alle ved, om at skille sig ud. Det kan gøres på mange forskellige måder. Her er en, om man så må sige, mere eksplosiv variant. Death Bomb er et emballagekoncept, hvor afsættet er at ligne rigtige bomber af lidt forskellig slags. Både en meget klassisk, med lunte, og en velkendt “ananas” håndgranat.
Indholdet skal bruges til et bomb shot. For ikke-drikkekyndige betyder det, at man smider et lille glas med stærk spiritus ned i et større glas med for eksempel sodavand.
Og meget sigende stiger bombens potentielle sprængkraft med indholdets spiritusprocent. Alle fire bomber findes i øvrigt i en smart æske, der kan åbnes, så alle fire står på række.
Kilde: Packaging of the world.