Der bliver ikke langt fingre imellem hos det svenske firma Celwise. Baggrunden er, at firmaet har udviklet en ny teknik til produktion af fiberbaserede formstøbte emballager. Både håbet og forventningerne er, at deres celloluseprodukter i stor stil vil kunne udkonkurrere plasten. Og det i stor stil.
Det har taget flere år for Celwise og manden bag, David Pierce, at udvikle teknologien, men nu er man klar til at gå i markedet med produkter, hvor der ikke er behov for en plastmembran for at holde tæt.
– Det handler om at finde alternativer til plast, bl.a. til kaffekrus, plastlåg og en masse andre engangsemballager. Og her er formstøbte fiberbaserede emballager et oplagt alternativ, vurderer David Pierce, der faktisk er amerikaner med en lang erfaring inden for emballageindustrien.
Ofte slås nye produkter med, at markedet kan være konservativt – emballageområdet er ingen undtagelse på den front, men Pierce er alligevel fortrøstningsfuld, og det bygger han bl.a. på, at den nye teknik er meget hurtig, den er mere energivenlig, og den dumper direkte ned i en tid, hvor miljøvenlighed er i højsæde.
Derfor forudser han, at materialet og teknologien har mulighed for ganske enkelt at vende op og ned på store dele af emballagebranchen – og samtidig bidrage til en mere miljøvenlig verden.