Hidtil har såkaldt social shopping været forbundet med især landene i Østen, men nu er e-handel via de sociale medier, altså social shopping, ved at krabbe sig frem i de nordiske lande, viser en analyse fra YouGov. Til gengæld viser analysen også, at de meget omtalte influencere og kendisser faktisk ikke trækker ret mange kunder til.
Langt de fleste forbrugere i Norden, over 60 procent, har endnu ikke handlet på den måde via nettet, mens 33 procent har prøvet det. Faktisk gør 22 procent det regelmæssigt.
Og der ventes at komme flere til. Cirka hver fjerde nordiske nordiske forbruger kan sagtens forestille sig det.
Der er dog også en gruppe, der ikke bare aldrig har handlet på den vis, men heller ikke kunne sig at gøre det. Her er nordmændene de mest negative med 45 procent. Danskerne følger faktisk lige i hælene. 41 procent af de danske forbrugere har det på samme måde.
Her er finnerne og vores svenske naboer en del mere åbne (32 procent), uden dog at tage vildt godt i mod den nye mulighed
En generel antagelse er, at den yngste generation er den mest aktive, når det kommer til social shopping. De 30-39 årige handler dog lige så meget via sociale medier. Blandt de 40-49 årige har 37 procent prøvet social shopping, mens 28 procent af forbrugerene i alderen 50+ har prøvet det.
Behovet for et produkt motiverer de fleste forbrugere til at handle via sociale medier (47 procent). Andre hovedårsager er specielle rabatkampagner (28 procent) og eksklusiviteten af et produkt (27 procent).
Det er måske overraskende, at anbefalinger og reklamer fra influencere og kendisser kun spiller en mindre rolle (kun 6 procent nævner dette som en motivation til at handle via sociale medier).
Den største regionale forskel i, hvad der motiverer forbrugerne i de nordiske lande, er rabatkampagner. Finnerne er mest motiveret af rabatkampagner (40 procent nævner dette som en grund til at handle via sociale medier), mens kun 20 procent af nordmændene motiveres af dette.
Kilde: YouGov