Verdens største detailkæde har smidt inkjetteknologien på porten, i hvert fald når det gælder transportemballagen. Den er for ulæselig, lyder begrundelsen. I stedet skal der bruges etiketter med flexotryk
Verdens største detailhandelskæde, amerikanske Walmart, er lede og kede af ulæselige inkjet trykte stregkoder på transportemballagen. Det har man nu taget en meget håndfast konsekvens af og har meddelt leverandører af en række produkter, at de for fremtiden skal bruge etiketter med flexotryk i stedet for. Som et ekstra krav skal der også påføres etiketter på alle fire sider, frem for at kunne nøjes med to sider. Det stiller ekstra krav til mere håndtering hos underleverandørerne.
Det er læsbarheden af det 14-cifrede GTIN nummer (Global Trade Item Number), som ifølge Walmart ganske enkelt i alt for mange tilfælde er ulæseligt, når det er trykt med inkjet.
Den dårlige kvalitet medfører alt for meget manuelt arbejde for de ansatte, og det vil man nu bort fra. Det er både lager- og butiksansatte, som har kvaler med at scanne stregkoder, og som derfor må ty til tidskrævende ekstraarbejde.
Problemet med inkjetprint på et sugende underlag er nærmest en klassisk problemstilling. Det lettere udflydende print er forsøgt forbedret med stadig bedre udgaver af blækket, men på en transportemballage må udgiften til selve trykket også holdes nogenlunde i ave, så mere sofistikerede udgaver af inkjetten er ikke oplagte at bruge her.
Selvom Walmart således ikke mener, at inkjet kan levere en tilfredsstillende mærkning, så er det i første omgang ikke alle leverandører, som er blevet mødt med det samme krav om at skifte, men kun tørvarer og fødevarer, Dog er fersk kød, fisk og fjerkræ undtaget for nærværende.
Det er langt fra første gang, at Walmart indfører krav til deres leverandører, som stort set bare har at slå hælene sammen, hvis de ikke vil være eksleverandør til kæden.