UPM Raflatac har udviklet Forest Film PPTM, der siges at være verdens første og eneste etiketmateriale fremstillet af biopolypropylenplast med skovprodukter som råmateriale.
Det gennemsigtige etiketmateriale er fremstillet med UPM BioVerno naphtha – en 100 procent træbaseret opløsning lavet af tallolie. Tallolie er et restprodukt, der stammer fra produktion af papirmasse fra bæredygtigt forvaltede skove. For at lancere det unikke etiketmateriale har Raflatac indgået et partnerskab med Ice Age Water Ltd Finland og dets brand Vellamo, som er et prisvindende naturligt mineralvand.