De tyske myndigheder har strammet kravene til lastsikring på de tyske veje. Palcut og danske Albe Emballage kan rådgive om effektiv transportsikring, så ingen risikerer at få stoppet transporter med tab af tid og penge til følge.
Flere eksporterende danske virksomheder har oplevet, at de tyske myndigheder har skærpet kontrollen, når det gælder lastsikring i lastbiler på det tyske vejnet. Nogle har opdaget det i form af transporter, der bliver stoppet og ikke får lov til at køre videre, før forholdene er bragt i orden. Det koster tid, penge og besvær, og derfor er der fokus på kompetent rådgivning om lastsikring.
Albe Emballage ved noget om transportsikring, og hvordan paller pakkes optimalt, og de kan være behjælpelige med vejledning i, hvordan man sikrer sig, at godset lever op til de gældende regler om godssikring og transportpakninger, såsom EU 12195-standarden og EUMOS 40509. Palcut kan levere løsningerne, der gør det muligt at indarbejde sikkerhed lige fra pakkelinjerne, og derfor udgør Albe Emballage og Palcut et stærkt team, der kan rådgive kunderne bedst muligt.
VDI 2700 er den tyske version af EU 12195-normen, der fastlægger kravene til lastsikring ved vejtransport.
Tyskland har den største transittrafik i Europa, og det kan være årsagen til, at reglerne fortolkes lidt strengere end EU-oplægget. Den stiller krav til stabiliteten af pallen samt surringen på lastvognen. Det omfatter altså opbygningen med emballerede produkter på pallen, friktionsark, foliewrapping og surring af pallen på lastvognen.
Grundlæggende er fire elementer, der skal optimeres for at sikre lasten med paller undervejs:
Korrekt pakkemønster på pallen
Friktionspapir til mellemlæg
Foliewrap om produkterne
Surringen på lastbilen