Salget af cannabis er hidtil foregået på en sådan måde, at der ikke rigtig var brug for en professionel emballage. Men sådan er det ikke mere, efter salget er blevet legaliseret flere steder i verden, blandt andet i visse stater i USA.
Derfor er emballage til denne type produkter naturligvis også et marked, og blandt dem, som er gået ind på det, er amerikanske Budpack, der har lanceret en lang række pakkevarianter, stort set alle i ståposeformatet. Poserne opfylder en række myndighedskrav. Man kan få bionedbrydelige varianter og komposterbare poser foruden standardposerne. De er allesammen lugttætte, og lukningen er via en double-squeeze lynlås, så børn ikke kan få sig en lille smagsprøve.
Variationen af selve cannabisproduktet er stærkt tiltagende, og derfor må udvalget af emballagerne naturligvis følge med.