Åke Rosén er måske ikke så kendt her i landet, men det kan der ændres på. Han står nemlig bag virksomheden GAIA BioMaterials, der har lanceret Biodolomer, en bionedbrydelig bioplast. Der er tale om en fuldt nedbrydelig polyester, der ikke efterlader mikro- eller nanoplast, men som nedbrydes fuldstændigt.
Materialet kan fås som compound eller som fx flasker og bakker. I Sverige er han netop blevet hyldet med et hædersdiplom og 25.000 kr. ved SKAPA Innovationsgala.
– Det er stort at få den pris. Ikke bare for mig personligt og GAIA BioMaterials, men frem for alt for arbejdet med at erstatte et uholdbar forbrug baseret på traditionel fossilt plast, der aldrig brydes helt ned, siger Åke Rosén, der forklarer, at han faktisk har viet sit liv til at være med til at bidrage med løsninger, der kan sikre en fremtid uden den fossile plast.
Og med Biodolomer er man godt på vej. Ifølge virksomheden kan materialet erstatte op til 80 procent af vores nuværende plast, der bruges til fx poser, bakker, flasker og lignende produkter, der kommer i stort antal, og som dermed har en stor påvirkning på miljøet.