Bioplasten, PHA (polyhydroxyalkanoat) vinder mere og mere frem. Og nu har et sugerør fremstillet af PHA også vundet en pris, Bioplastics Award. Eller rettere det er de to virksomheder bag, bioteknologiselskabet Danimer Scientific og fødevarevirksomheden WinCup.
Baggrunde for at anvende PHA er, at det kan komposteres helt hjemme hos den enkelte forbruger. Ligeledes nedbrydes det også fuldstændigt i havmiljø, og efterlades ikke som mikro- eller nanoplast.
Sugerør har været genstand for meget opmærksomhed, efter de sammen med en række andre produkter i engangsplast, blev forbudt af EU i 2021. I halen af den vedtagelse kom der mange alternative sugerør på banen. Nogle af papir, andre af metal. Mange forbrugere ville dog gerne have et sugerør, der mindede meget om det velkendte plastrør, og det har de måske fået her.