På kun ét år har dagligvarekæden Lidl taget imod 1,2 mio. pantfrie emballager. De mange emballager uden pant er typisk kun i Tyskland, og fragtet over grænsen.
Det er en voldsom stigning. Kæden har taget imod de fremmede flasker siden 2015, men fra juli 2021 til juli i år er mængden stedet med 25 procent.
Kæden er varm fortaler for, at der kommer pant på de ellers pantfrie flasker, men endnu er der ikke kommet en politisk løsning. En løsning, der ikke er kommet endnu, selvom EU-Domstolen for et års tid siden bad EU-Kommissionen om at genoverveje et forbud mod pantfrit salg af dåser og flasker i grænsehandlen. Siden er intet sket, og Lidl håber på en hurtig politisk løsning på området.
Vi vil ikke lukke øjnene og vente på, at der kommer en politisk løsning på området. Derfor tager vi stadig imod pantfrie dåser i vores automater, så vi sikrer, at de ikke ender i naturen eller skraldespanden. Efter at grænsehandlen blev genoptaget i maj 2021, er det tydeligt, at grænsedåserne er tilbage i de danske husholdninger, og vi har gennem det seneste år set en stor stigning i antallet af pantfri dåser og flasker i vores pantautomater – specielt i Sydjylland. Det kræver et ekstra logistisk arbejde, men hos Lidl skal folk ikke gå forgæves, hvis de gerne vil aflevere deres pantfrie dåser i vores butikker, sigerJens Stratmann, der er adm. direktør hos Lidl
Ifølge Mette Hoffgaard Ranfelt fra Danmarks Naturfredningsforening var ca. 56 procent af de dåser, der ender i naturen i Danmark, uden pant i 2021. Det er ifølge Danmarks Naturfredningsforening meget positivt, at Lidl modtager alle de pantfrie dåser og sender dem ind i det danske retursystem.
Vi ved, at en stor andel af de pantløse dåser desværre ender i naturen eller bliver smidt i restaffaldet, så de ikke kan genanvendes. Heldigvis er det vores indtryk, at langt de fleste supermarkeder tager imod pantfrie dåser, hvis man afleverer dem i deres automater. Både Tyskland og Danmark har velfungerende retursystemer, så det giver ingen mening, at der ikke også er pant på grænsedåserne. De pantfrie dåser har længe været et historisk problem for Danmarks natur og miljø, og Danmarks Naturfredningsforening har længe kæmpet for at få pant på dem, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
KIlde: Lidl