Positive reaktioner fra både kunder og chauffører samt et mål om at have en klimapositiv drift i 2030 har gjort, at stadig flere af Coop MADs biler i dag kører på el.
I marts havde de syv elbiler, i dag er flåden vokset til 23. Det betyder, at stadig flere kunder i København og dele af Sjælland i dag får leveret varer transporteret i en elbil.
Det langsigtede mål er, at alle dagligvarer fra Coop.dk MAD skal køres ud med el-biler.
Coop har sat sig som mål at være den mest ambitiøse dagligvarevirksomhed med hensyn til klimaet. Målet er, at CO2 udledningen være reduceret med 75 procent i 2025 i forhold til 2018. I 2030 skal Coops drift være klimapositiv. El-varebilerne er et blandt mange midler for at nå denne målsætning, siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop
Kilde: Coop