Efter i årevis at havne på diverse forbrændingssteder, blev mælkekartoner og deslige lempet ind i det gode selskab fra den 1. juli, så materialerne, primært de lange celloluse-fibre, kan genanvendes.
Det er almindeligt i vores nabolande, der også har opbygget anlæg til at håndtere kartonerne, som består af pap og plast, men da der ikke ligger sådan et anlæg her i landet, har det været god tone i alle landets kommuner, lige på nær én, nemlig Fredericia, at sende de mange kartoner til affaldsforbrænding.
Det er dog langt fra i alle landets kommuner, at borgerne kan smide kartonerne til genanvendelse. Som Emballagefokus tidligere har beskrevet, så har over 70 kommuner søgt om dispensation fra de nye sorteringsregler. En dispensation, der varer til udgangen af 2022.
At kartonerne nu skal genanvendes giver god mening, for de er fremstillet af så gode fibre, at de snildt kan anvendes til andre og bedre formål end blot at blive til varme.
Og der er nok at tage. Samlet set drønede danskerne cirka 34.000 tons kartoner ud, inden de nye regler. Objektivt er det meget, men det er også meget sammenlignet med, hvor meget andet pap, vi sender til genanvendelse. Det er omkring 40.000 tons, så der er tale om markant forøgelse – i hvert fald teoretisk set.
Ingen forventer nemlig, at samtlige kartoner nu havner til genanvendelse. Men kommer man blot op på en cirka 40 procent, som ikke er et urealistisk tal, er det 15.000 tons.
Dermed kommer Danmark op lige under gennemsnittet for hele EU. Det ligger på 48 procent. De bedste lande er over 70 procent, og Danmark lå, inden de nye regler, med en bundplacering på under én procent.
I nogle europæiske lande genanvendes over 70 procent af mælkekartonerne. Gennemsnittet for EU er 48 procent genanvendelse af kartoner, i Danmark er genanvendelsesprocenten under 1.