Skal man pege på et af de mest udbredte buzz-words inden for design må det være ”personalisable”. Og vores hang til at udtrykte noget personligt med vores valg kan ses stort set alle steder – lige fra navnene på børnene til farverne og indretningen på bilen. Det handler om at kunne skille sig ud, og nu lancerer Tetra Pak en række effekter til deres emballager, der giver virksomheder mulighed for at få sammensat et helt unikt og fuldstændigt eget design.
Foreløbig har koncernen lanceret fire forskellige effektmuligheder. De er samlet under navnet Tetra Pak Artistry og rummer foreløbig tre effekter:
Reflect giver en slags holografisk effekt, metallized vil betyde, at overfladen vil have metaleffekt. Craft vil få emballagens overflade til at fremstå, som var den udført i papir. Og der er endnu en effekt på vej, Sculpt, der giver overfladen en struktur.