Karsten Mosegaard, 35 år, er ansat som udviklingskonstruktør hos Palcut A/S i Borbjerg ved Holstebro. Hermed vender han tilbage til Palcut efter en kort afstikker til en anden virksomhed i området. Karsten Mosegaard skal skræddersy Palcuts palleteringsløsninger til blandt andet føde- og drikkevareindustrien. Han skal varetage den tekniske dialog med kunden, konstruere og følge konstruktionen, til den er produceret, installeret og med succes integreret i kundens palleteringslinje.
Karsten Mosegaard kommer fra en stilling som projektleder hos Linatech i Kjellerup, hvor han har arbejdet med udviklingsopgaver for medicinalindustrien. Tidligere har han arbejdet for Palcut i seks år som konstruktør og vender nu altså tilbage.