Endelig, vil nogen sikkert sige, men uagtet om man syntes det er for sent eller overdrevet hykleri uden bund i videnskaben, så skærper EU nu kravene til brugen af Bisphenol-A, også kendt som BPA, ganske markant.
Det bliver helt forbudt at anvende BPA i emballage, hvis det har kontakt med fødevarer, der er målrettet børn op til tre år. Grænseværdien for alle andre er blevet ændret – meget. Den er sat ned fra de nuværende 600 μg BPA/kg fødevare til 50 μg BPA/kg fødevare. Den nye lov, der kommer til at gælde i hele EU, er udformet, så den også gælder for fx den lak, der bruges i bl.a. konservesdåser.
Reglerne træder i kraft fra den 6. september i år.