Alle kender en konservesdåse – og så alligevel. For amerikanske Milacron har lanceret en ny af slagsen, baseret på plast. Men det helt anderledes er, at Klear Can, som den hedder, er fuldstændig gennemsigtig
Af Allan Malmberg
I mere end 200 år har konservesdåsen været både elsket og hadet. Født som et krigsbarn under Napoleonskrigene og siden hen brugt til utallige varianter. Uanset ens forhold til metaldåsen har den i hvert fald været meget udbredt og har, da den for alvor blev udbredt ud over de militære slagmarker, også betydet noget for fødevaresikkerheden. Mange har gennem tiderne forsøgt sig med at lave en ”vor tids konservesdåse”, men det er på en eller anden måde aldrig rigtig lykkedes at skubbe dåsen af pinden.
Men nu kommer en variant af dåsen, som har alle muligheder for at vippe gamlingen af pinden. En plastdåse, der ligner metalvarianten, har stort set samme holdbarhed, er billigere, kan genanvendes – og som det helt store partytrick er den fuldstændig gennemsigtig. Det giver begrebet ”indkig” en helt ny betydning. Her er det kun virksomhedernes egen label, der vil forstyrre kigget til produkterne.
PP-beholder i dåseform
Milacron har været flere år om at udvikle dåsen, der i realiteten er en PP-beholder med metallåg. Der er tale om en patenteret co-sprøjtestøbt polypropylen EVOH-plast. Plasten er BPA-fri og er godkendt til fødevarekontakt. Klear Can bruger samme påfyldning, falsning og autoklaveringsmaskiner som metaldåser. Ifølge Milacron vil dåsens gode barriereegenskaber gøre, at fødevarerne har holdbarhed på op til to år.
Plasten er genanvendelig trods den smule metal, som findes, efter dåsen er åbnet. Det handler om mindre end to procent.
Prismæssigt ligger plastdåsen på niveau med den klassiske metaldåse, men har udover gennemsigtigheden også den egenskab, at den ikke kan blive bulet.
Dåsen er endnu ganske ny. Milacron fortæller, at de har solgt dåser til de første kunder, så den er så småt ved at komme ud på det amerikanske marked.
Faktaboks
Napoleon stod bag konservesdåsen
Napoleon har været den indirekte bagmand til flere opfindelser, vi kender i dag. For eksempel ønskede han et system, så soldater kunne kommunikere i mørke. Det blev startskuddet til den blindskift, også kendt som Braille-alfabetet.
Det var også den franske hærfører, som fik den franske konditor Nicholas Appert til at finde på at opbevare mad i lufttomme dåser. Han ville nemlig gerne vinde prisen på 12.000 francs, som Napoleon havde udlovet til den, som kunne løse hærens behov for billig konservering af store mængder mad. Det var helt tilbage i 1809, at Appert håbede at vinde prisen – hvad han også gjorde.
Dåsen, derimod, blev aldrig den store succes. Første forsøg var i glas, men senere blev det skiftet om til metal. Det var imidlertid så tykt, at soldaterne måtte bruge bajonetterne til at åbne den med.
Appert fik aldrig gavn af sin fine idé, for det var englænderen Peter Durant, der i 1810 fik patent på dåsen. Der skulle imidlertid gå 48 år, frem til 1858, før en nødvendig dåseåbner blev opfundet.
Gennembruddet for dåsen kom sammen med Første Verdenskrig, og igen var det militæret, som pressede på. Ligesom under Napoleon var det målet at få rigelig mad ud til fronten på en hurtig og billig måde, der skubbede dåsen frem i front.
Kilde: Wikipedia.