Umiddelbart er afføring fra elefanter jo bare netop det. Nu har kemikere fra Wiens Universitet imidlertid fundet ud af at bruge det til noget praktisk, nemlig at producere såkaldt nanopapir fra efterladenskaberne. Den altafgørende komponent i det stærke nanopapir er nanocellulose, og det er den, man i første omgang henter ud fra hømhømmerne. Nanocellulose er små, meget stærke fibre, stærkere end selv kevlar og derfor kan det gøre fx papir og pap meget stærkt. Idéen er på sigt, at man kan udskifte eksempelvis plastemballager med fiberforstærket papir – noget, som den kriseramte svenske skovindustri ser på med stor interesse.
Nanocellulose er egentligt ikke nyt. Det har været kendt i en årrække, og det findes i alle planter, men det har primært været udvundet af træfibre. Det er dog både dyrt og energikrævende, og derfor har det ikke rigtigt været brugt til noget i større målestok.
Men med elefantens mellemkomst ser det pludselig lysere ud. En del af det hårde og krævende arbejde at komme fra plante til nanopapir bliver klaret af elefantens fordøjelsessystem, der angriber plantedelene med syre og enzymer. En slags papirfabrik på fire ben.
Når elefanten har gjort sit arbejde, bliver planteresterne sorteret fra den øvrige afføring, og de kommer igennem saltopløsninger, der fjerner proteiner og døde celler – præcis som man allerede ved det fra dagens produktion af papirmasse. Det er udgangspunktet, som er anderledes, og udgangspunktet behøver slet ikke være noget så eksotisk som en elefant.
Afføringen fra alle planteædende dyr kan i princippet bruges, bl.a. køer. Det giver et helt nyt perspektiv, for nu kan produktionen af nanopapir lægges stort set alle steder i verden.
Kilde: SVT