Den tyske mærkespecialist Herma har udviklet et system med store selvklæbende forsendelsesetiketter uden bagpapir, men i stedet er etiketterne belagt med en “tør” lim, som aktiveres og bliver klæbrig i påføringsøjeblikket.
Linerless-etiketter er som sådan ikke ualmindelige, men de har en række ulemper, mener man hos Herma, der påpeger, at deres InNo-Liner-system fx kan udskrives i farver, mens det er mere normalt, at andre linerless-etiketter kun kan have tekst og billeder i sort.
Hemmeligheden bag er det specielle klæbemiddel. Det er som udgangspunkt stort set ikke klæbrigt, men lige før den påføres, får den enkelte etiket et slags mikrobrusebad af vand fra en patenteret fordeler. Brusebadet gør, at limen bliver våd og kan klæbe.
Applikationshastighed på ca. 40 A5- eller A6-etiketter pr. minut.