I dag findes der en række plasttyper, der er bionedbrydelige, og det kunne se ud som en oplagt idé at anvende flere af de materialer, hvis man vil have mindre plastaffald til at ligge og flyde i naturen. Men det er ikke tilfældet, understreger den svenske forsker og professor i polymerteknologi ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm (KTH).
Baggrunden er, at man ikke kan forudsige, om plasten havner i miljøer, der er optimale for bionedbrydelighed.
– Man kan aldrig forudsige skæbnen for plastaffald, og hvor det ender til sidst. Hvordan en plast brydes ned, afgøres meget af fx. temperaturer og en række andre faktorer i miljøet, forklarer hun og fortæller, at selvom man forsøger at udvikle plasttyper, der relativt hurtigt skal nedbrydes i naturen, så er det langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan.
Her kan faktorer som lys, temperatur, fugtighed, bakterieforekomst spille ind, så det ikke kommer til at gå som planlagt. Det kunne betyde, at selv bionedbrydelige plastemballager ligger i naturen som affald.
– Alle lande må have en handlingsplan for, hvordan de producerer plast og kommer af med plastaffaldet igen, så det ikke havner i naturen. At anvende bionedbrydelig plast løser ikke affaldsproblemet.
Kilde: Nordisk Bioplastforening