En iøjnefaldende og usædvanlig emballage er vigtig for impulsprodukter, som sælges strategisk placeret ved POS – man henvender sig jo ikke blot til trofaste kunder, men vil også gerne vinde nye fans. Og netop disse overvejelser gjorde firmaet Eggelbusch sig, da man skulle vælge emballage til den nye ChickUp’s-serie: Valget faldt på en Schur Star Shape pose i usædvanligt format, en emballageløsning, som er praktisk både ”on-the-go” og i brugssituationen.
Kendetegnende for Schur Star-konceptet er en helhedsløsning med optimal fleksibilitet samt det bredest tænkelige udvalg af emballagekonstruktioner og muligheder i pakkeprocessen. Konceptet består af Schur Star Pakkemaskinen og præfabrikerede Schur Star-poser, som ved hjælp af en kanal hænger sammen og dermed sikrer en smidig og effektiv pakkeproces. Poserne produceres 100 pct. i henhold til kundens ønsker og produktet. Skift mellem produktvarianter, posestørrelser eller -konstruktioner sker på få minutter, og systemet integreres nemt i en eksisterende proces og kan kombineres med forskelligt procesudstyr – fx til vejning, mærkning eller produktbehandling med gas.
Den nye ChickUp’s-serie omfatter indtil videre fire produkter, som alle sælges i det nye Schur Star Shape-format. Til understregning af de pikante smagsvarianter besluttede man sig for et farverigt design, som sammen med ståposekonstruktionen skaber opmærksomhed ved POS. Posen er udført af et papirlaminat og tilbyder i kombination med den indarbejdede zipper den altid eftertragtede convenience. Alle disse elementer understøtter mærkeloyaliteten hos forbrugerne. Poserne er desuden forsynet med et praktisk euro-hul til ophæng, så detailhandelen har mulighed for at eksponere produktet på forskellig vis.