Måske bliver de påvirket af mængden af træ, måske er det andre årsager, men faktum er, at de svenskere, der bor i den nordlige del af Europas længste land, har det lidt stramt med at genbruge mælkekartonnerne.
I hvert fald ryger kun ca. seks ud af ti mælkeemballager til genbrug, og det er for lidt, mener Norrmejerier, der nu har igangsat en kampagne, der skal få indbyggerne i Nordland til at blive bedre til det med genbrug. Målet er sat højt – 100 pct.
Og der er en god grund til det.
– Fibrene i vores mælkekarton kan genbrugs fem til syv gange, påpeger Anna Norrgård, marketingchef hos Norrmejerier. Det er Norrmejerier selv, der har stået for undersøgelsen, og her kom der primært tre grunde til, at man ikke genbruger:
At emballagen må rengøres
At det er bedre at sende den til forbrænding
At det er for besværligt at tage plastproppen væk
– Undersøgelsen viser, at der ligger flere snublesten bag et manglende genbrug. Det handler bl.a. om myter, der med tiden bliver sandheder, siger hun.
For at få has på myterne skal lektor i fysik, Patrik Norqvist, forklare den rette sammenhæng. Han er en kendt person i det svenske mediebillede.