Man kan roligt sige, at det er et firma med gamle aner, der lancerer en ny serie af drikkevarer i emballage fra svenske Ecolean. Kinesiske Shou Quan Zhai (SQZ) blev grundlagt helt tilbage i 1760. De nye drikke er klar til at drikke fra emballagen – en Ecolean Air Aseptic på 200 milliliter.
Baggrunden for at vælge den svenske emballage er bl.a., at den kan stå, er let at åbne og at hælde af. Og så kan de varmes i mikrobølgeovnen. Det sidste er ret vigtigt. Drikkeserien har rødder tilbage til velkendte, traditionelle, kinesiske drikkevarer, og de serveres ifølge traditionen varme.