Ofte anvender man plast i fx papkrus for at opnå de ønskede barriereegenskaber, men den finske kartonproducent Kotkamills Oy har netop lanceret to kartontyper, der har det tilfælles, at de slet ikke indeholder plast.
Kartonen Isla Duo er bl.a. beregnet til produktion af kaffebægre. I stedet for den traditionelle polyethylen-plast er barrieren en vandbaseret disperion, og det betyder, at bægret, og dermed træfibrene, meget enkelt kan genanvendes.
Netop den tilgang til genanvendelse er også udgangspunktet for den anden karton, Aegle. Her er barriereegenskaberne sikret af en vandopløselig polymerdispersion. Selv om den altså indeholder polymer, er de vandopløselige, og derfor kan også dette produkt uden problemer genanvendes. Selv om Aegle er udviklet til fødevarer med et højt indhold af fedt, er der ikke anvendt voks eller flourkemikalier.