Vi skal have flere elbiler ud på vejene. For private bilejere kan det være en stort spring at hoppe over i elbiler. Det kan det også for virksomheder, som ofte har et par ekstra bekymringer med i bagagen, hvis hele flåden skal skiftes om.
Sådan var det også hos C.C. Jensen, der udvikler og fremstiller oliefiltre til bl.a. energi- og vindsektoren, har hovedsæde i Svendborg.
Over de næste par år vil C.C. Jensens 35 firmabiler blive skiftet ud med elbiler, og der bliver installeret ladestandere i medarbejdernes hjem og på C.C. Jensens fysiske lokation. Alt dette sker i samarbejde med SEF Energ
For at være helt ærlig, så har vi ikke rigtig set nogen anden mulighed end at sadle fuldstændig om. Vi vil gerne tage ansvar og del i den grønne omstilling, forklarer Jimmi Madsen, der er økonomidirektør i C.C. Jensen med over 200 ansatte i Danmark og 15 datterselskaber rundt omkring i verden.
Igennem længere tid har C.C. Jensen haft ønske om at sadle om og gå over til el – og nu er tiden inde til en transformation.
Udover at vi gerne vil arbejde sammen med SEF som en anden stor, sydfynsk virksomhed, hvor klimaet står øverst på dagsordenen, så kan de levere en totalløsning, som vi ikke har fundet andre steder. Den hjælp, vi har fået fra SEF, har givet os modet til at tage det helt store skridt og gå all in, forklarer økonomidirektøren fra C.C. Jensen.
C.C. Jensen får etableret ladestandere hos medarbejdere med firmabiler, men ladestanderen kan også bruges til privat opladning – her er det medarbejderen, der selv betaler for opladning. Derudover bliver der sat ladestandere op på arbejdspladsen, så medarbejdere og gæster kan lade. Altsammen bliver lavet på en måde, så der vil være differentierede priser, der er fair for alle. Og det hele bliver styret af SEF på en let og elegant måde – lige som virksomheden ønsker det.
C.C. Jensen har fået lavet en lade-løsning, som lige præcis passer til dem. Og SEF Energi leverer netop en skræddersyet totalløsning, hvor man som virksomhed får alt fra rådgivning, ladestandere, installation, elafregning og afgiftsrefusion. Uanset om det er en virksomhed med tre ansatte eller 200. Alt det tager SEF Energi sig af for at gøre det nemmere for virksomheder at handle på den grønne omstilling.
Vi håber, det kan inspirere andre firmaer til at gøre det samme som C.C. Jensen. Mange virksomheder vil jo gerne den grønne omstilling, men ser det som et uoverskueligt projekt, fordi de skal have fat i forskellige aktører og ikke helt ved, hvordan de løser medarbejderopladning af firmabiler. I SEF tager vi hele ansvaret og løser opgaven fra A til Z, fortæller Søren Ørnholt Jørgensen, der er forretningsudvikler i SEF Energi og tovholder på aftalen med C.C. Jensen.
Og alt det er muligt, fordi SEF som el-leverandør både tager sig af strømmen, installerer ladestandere og står for administrationen hos virksomheden og medarbejderen.
Men et er at have ambitionerne om at forandre og handle på klimaet – noget andet er, om man som virksomhed har økonomien til at sadle så markant om, som C. C. Jensen. Men også her vil der på den lange bane være penge at spare for den enkelte virksomhed.
Udover at vi kommer til at spare klimaet for en del CO2 – hvilket er det vigtigste i den her sag – så kommer vi også til at spare betragteligt på udgifter til brændstof. Så selvom der er en udgift forbundet med at investere i ladestandere, så går der ikke mange år, før de penge er tjent ind på brændstofbesparelser, forklarer Jimmi Madsen.
Kilde: SEF Energi