Norska Elopak er, ifølge dem selv, den første producent, der har leveret over én mia. emballager i 100 pct. genanvendeligt materiale.
– Det er en milepæl for Elopak og er et vigtigt bidrag til at mindske forbruget af fossile ressourcer. Som en stor emballagekoncern er det vores ansvar at udvikle os og sænke vores klimamæssige aftryk, lyder det fra Marianne Groven, miljødirektør hos Elopak, i en pressemeddelelse.
Drikkeemballagerne er fremstillet af materiale fra FSC-certificerede norske skove. Materialet til PE-barrieren i den grønne emballage kommer fra affaldsprodukter fra bl.a. papirproduktion og brasilianske sukkerrør.