Corona-pandemien har haft stor indflydelse verden over. Mange virksomheder er pressede, men nogle steder har det omvendt været en glimrende forretning – naturligvis på en meget trist baggrund.
Det gælder fx salget af bag-in-box. En ny undersøgelsen har kortlagt vinforbrugernes adfærd i Frankrig og Storbritannien i løbet af de sidste seks måneder. Undersøgelsen viser, at forbrugere på grund af pandemibegrænsninger i stigende grad har skiftet til at drikke vin hjemme i stedet for på fx pubben. Det viser også, at bag-in-box (BiB) vin har tiltrukket 3,7 millioner nye brugere i de sidste seks måneder.
Frankrig er det største marked for vin på BiB, og Storbritannien er i øjeblikket det hurtigst voksende marked. Forbrugerne siger, at faktorer som friheden til at drikke, enkel transport og værdi for pengene er afgørende, når de køber boksvin. Andre fordele, der nævnes, er en lavere miljøpåvirkning, og at BiB-vin er holdbar op til 6-8 uger efter åbning, hvilket kan sammenlignes med 2-3 dage for flaskevin.
Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti potentielle købere er yngre end 35 år og gerne vil se produktet i et mindre format. Blandt dem, der ofte køber vin i pose-i-æske, viser undersøgelsen, at det mest populære produkt er tre-liters pakken.