Bølgepap-producenten Smurfit Kappa har lanceret en serie af produkter under navnet “Design for Help”. Det er forskellige produkter, der skal hjælpe med at forhindre smittespredning i den nuværende coronatid.
Det er et designteam hos Smurfit Kappa, der står bag serien, som begyndte med skærmvægge i bølgepap til deling af arbejdspladser på en af Smurfit Kappas faciliteter i Frankrig. Skærmvæggene bruges til at beskytte mennesker, der arbejder tæt på hinanden, så de kan holde en sikker afstand, mens de udfører deres job.
Enkelheden og effektiviteten af skærmvæggene har resulteret i efterspørgsel fra mange andre steder og arbejdspladser, herunder en akutafdeling på Universitetshospitalet i Navarre, Spanien, hvor de bruges til at adskille patienters senge af hygiejne- og integritetshensyn.
Nu er serien udvidet med flere ting, fx beskyttelsesmasker og midlertidige møbler, såsom hylder og borde.
Ud over fordele som lav vægt har bølgepap også en meget efterspurgt fordel. Forskningsresultater har nemlig vist, at virus trives meget dårligt på bølgepap sammenlignet med andre materialer som stål og plast.