Forskere fra Univesitet i Tel Aviv har udnyttet såkaldte PHA-akkumulerende bakterier til at fremstille bioplast. Det specielle er ikke selve bakterien, som er kendt fra tidligere, men at man lader den vokse på tang i havvand.
– En delvis løsning på plastproblematikken er bioplast, som ikke er baseret på olie og nedbrydes hurtigt. Men bioplasten er ikke uden miljøudfordringer. For at dyrke planterne eller bakterierne for at få plasten kræves der adgang til frugtbar jord og ferskvand, som mange lande, herunder Israel, ikke har, forklarer Dr. Alexander Golberg fra Tel Aviv Universitet.
Processen bruger multicellulært tang, der dyrkes i havet. Mikroorganismerne spiser alger og producerer en polymer, der kan anvendes til fremstilling af bioplast.
Golberg tilføjer, at holdet forsker i at finde de mest egnede bakterier og alger til fremstilling af polymerer til bioplast med forskellige egenskaber.
Kilde: Packaging Gateway