Corona-pandemien betyder stadig, at messer bliver flyttet. Seneste skud på den stamme er emballagemessen All4Pack, som skulle arrangeres i Paris i november i år. Den er blevet helt aflyst, og kommer først igen om to år, i november 2022.
Arrangørerne bag All4Pack skriver i en pressemeddelelse, at de længe havde håbet, at de – på trods af den igangværende pandemi – ville være i stand til at afholde messen i november i år som planlagt. Men i lyset af den negative udvikling i Corona-krisen har de valgt at annullere dette års All4Pack i Paris.