En række aktører er gået sammen i et treårigt projekt, der skal munde ud i aktive emballager til frugt og grønt. Emballagerne skal modvirke, at produkterne bliver ramt af råd og skimmel så hurtigt som i dag, og dermed kan det i sidste ende modvirke madspild
Af Allan Malmberg
En ny type emballage skal på sigt være med til at mindske madspildet her til lands. Samlet set ryger der over 700.000 tons mad ud om året i Danmark, og en stor del af det er frugt og grønt. Disse produkter har det med at blive ekstra udsat for råd og skimmel, der gør dem helt uspiselige, og det er netop her, at projektgruppen vil sætte ind.
Idéen er, at man vil udvikle en emballage, der kan forlænge holdbarheden ved, om ikke at forhindre råd og skimmel, så i hvert fald hæmme væksten af de mikroorganismer, der forårsager problemet.
– Vi er ganske tidligt i projektfasen, men vi har udpeget tre produkter, som vi vil arbejde med, forklarer Helle Allermann, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
– Det er jordbær, gulerødder og skårede rodfrugter, forklarer hun.
Baggrunden for, at man har tre testprodukter, er ganske enkelt, at det er for omfattende at tage frugt og grønt som helhed. I stedet har man valgt de tre ud fra, at de hver især har udfordringer, som kan overføres til en række andre produkter.
– Jordbær er et følsomt og vanskeligt produkt, og mange forbrugere har oplevet, at der ligger dårlige jordbær i bunden af en bakke, så derfor er de taget med. Gulerødder har en udfordring omkring svamp, siger hun.
Ikke alle produkter ligger som hele frugter og grøntsager, men bliver skåret op. Derfor var det vigtigt også at have en repræsentant for den produktgruppe med.
For effektive emballager
En væsentlig del af problemstillingen med råd/skimmel kontra frugt og grønt handler om vand. I dag er mange emballager meget tætte, og det giver kondens, som igen er med til at fremme en rådningsproces.
På den baggrund har man udpeget to principper, som de nye emballager skal arbejde efter. Enten kan man fjerne en del af kondensvandet fra indersiden af emballagen, eller man kan forhindre vækst af mikroorganismer, selvom der er vand til stede.
– Vi vil arbejde med at tilsætte sukker, salte og planteekstrakter, der kan hæmme væksten, og der er tanker om coatet papir og pap, der kan opsuge vandet, forklarer Allermann.
Fjernelse af vand er ikke helt uproblematisk. Tilstedeværelsen af fugt er med til at forhindre, at frugt og grønt ikke tørrer ud, så der skal være fugt til stede.
– Det er en balanceakt at få det forhold til at være optimalt, og det er blandt andet det, vi vil arbejde med frem til 2018, hvor vi forventer at have en række løsninger klar, siger hun.
Store forventninger
I projektgruppen er der store forventninger til de kommende løsninger, og man har da heller ikke sat barren lavt. Faktisk er udspillet, at emballageløsninger vil kunne medføre en besparelse på madspildet i omegnen af 240-250 millioner kroner om året, ligesom klimaet også vil opleve en gavnlig effekt.
Emballagerne vil være af papir og plast. På plastsiden vil man i så vid udstrækning som muligt arbejde med bæredygtigt plast.
Faktaboks 1
Aktive emballager
De nye emballager skal være såkaldte aktive emballager. Aktive fødevarekontaktmaterialer er defineret som “materialer og genstande, der har til formål at forlænge den emballerede fødevares holdbarhed eller at opretholde eller forbedre dens tilstand”.
De er udformet med henblik på bevidst at inkorporere bestanddele, som afgiver stoffer til den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren, eller som absorberer stoffer herfra.
En aktiv emballage kan for eksempel være en pose med et jernsalt, der fungerer som oxygenabsorbent. Emballagen eller posen betragtes i dette tilfælde som et materiale, der er omfattet af reglerne om fødevarekontaktmaterialer. Hvis hensigten med den aktive emballage er, at de skal afgive stoffer, for eksempel sulfitter, til atmosfæren i pakningen og herigennem konservere fødevaren, betragtes de som tilsætningsstoffer og skal dermed også overholde de regler, der er for tilsætningsstoffer.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Faktaboks 2
Intelligente emballager
Der findes også begrebet intelligente emballager, og de to kan af og til forveksles. Men der er forskel.
Intelligente pakninger er defineret som “materialer og genstande, der overvåger den emballerede fødevares tilstand eller miljøet omkring fødevaren”. Intelligente pakninger omfatter blandt andet temperaturmålere og diverse bakterieindikatorer. For sådanne materialer bør virksomhederne i deres egenkontrol dokumentere, at der er sket en vurdering af, om de kan opfylde de formål, som de er bestemt til, for eksempel at foretage pålidelige temperaturmålinger.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Projektgruppen
Emballageprojektet er et samarbejde mellem både offentlige institutioner og private virksomheder:
Teknologisk Institut
Aarhus Universitet
Hunsballe Grønt
Limfjord Danske Rodfrugter
DLG Lammefjords Grønt A/S
Schur Pack Denmark a/s
NNZ Scandinavia ApS
Scanstore Packaging A/S
Dansk Supermarked A/S
Projektet har fået cirka 3,5 millioner kroner i tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning, Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP). Det forventes afsluttet ved udgangen af 2018.