Domino Systems har lancereret SafeGuard – et nyt skalerbart servicekoncept, der skal øge effektiviteten i de danske produktioner, når Industri 4.0 for alvor slår igennem. Hver SafeGuard-pakke udvikles i tæt dialog med den enkelte kunde på baggrund af en kortlægning af dennes nuværende og fremtidige behov og risikoprofil. Kunden har blandt andet mulighed for at sammensætte en pakke med online monitorering af en eller flere printere via Domino Cloud samt fastsætte, i hvilke tidsintervaller der ønskes service, og hvor hurtigt en servicetekniker skal kunne være fremme ved uregelmæssigheder.
SafeGuard tilbydes både som en traditionel serviceaftale og som en Pay per Code-løsning, dvs. hvor kunden betaler pr. mærket produkt. Med Pay per Code overføres de økonomiske risici fra kunden til Domino, da man kun betaler for de mærkninger, der reelt foretages, og kunden kender på forhånd alle sine udgifter til kodning og mærkning og kan nemt budgettere med udgiften.