Forfalskning af medicin er i stigning, og for at forsøge at komme det til livs har den tyske mærkningsspecialist Schreiner MediPharm lanceret en løsning, Cap-Lock, til et produkt med forudfyldte injektionssprøjter.
Cap-Lock har en lågadapter og en etiket til at forsegle de forudfyldte sprøjter og sikre integriteten af den primære beholder og undgå uopdaget åbning af hætten. For at komme ind til sprøjten skal man vride et plastlåg af, men her sidder en etiket, og det er ikke muligt at fjerne den eller åbne låget, uden at det kan ses på etiketten. Som andre sikkerhedsetiketter går den delvist i stykker, hvis man forsøger på det.